JEVA skoletasker er ikke bare populære for deres smarte designs og farver. Vi står inde for den funktionelle ergonomi – afprøvet og udviklet gennem 67 år.
3 forskellige rygstøtte-systemer garanterer, at der altid findes en ergonomisk JEVA skoletaske eller rygsæk, der sidder perfekt på ryggen, og dermed sikrer korrekt ergonomi.
Skoletaskens/rygsækkens ryg og barnets ryg “følges altid ad” så der ikke er “lufthuller”. Vores rygstøtte-systemer er bløde, komfortable og stabile, samtidig med at de tilpasser sig barnets ryg.
JEVAs skoletasker og rygsække vejer 580-1060 gram – dit barn må nemlig højst bære 10-15% af sin egen vægt.
Derfor gælder det om at købe så let en skoletaske som muligt fra starten. Alle JEVA skoletasker vejer under 1000 gram ekskl. tilbehør, og kun godt 1000 gram inkl. madkasse, drikkedunk og gymnastikpose.
Brystremmen der altid kan reguleres, sikrer at remmene sidder hvor de skal: lige over brystet.
Alle remme på vores skoletasker og rygsække er ‘shapede’ og faconsyede.
På JEVAs skoletasker og rygsække undgår vi opbygninger, der generer nakken og baghovedet.
Et godt eksempel er, at vores aftagelige gymnastikposer sidder foran på tasken, i stedet for øverst på tasken. De er desuden lange og fladt opbyggede, hvorved vægten barnet bærer, holdes tæt på ryggen/kroppen, og bevægelsesfriheden bibeholdes.
Funktionaliteten har vi også tænkt på, så når gymnastikposen er i brug, kan man stadig nemt og ubesværet komme i alle taskens rum.
Fra og med 2022 kollektionen har vi tilføjet et smart, lille elastisk mavebælte til alle vores skoletasker i modellerne:
BEGINNERS
INTERMEDIATE
START-UP
U-TURN
Mavebæltet er placeret højere end hoften så det ikke generer, når barnet sidder ned, cykler eller bevæger sig generelt.
Helle Hammer Mortensen, ergoterapeut
www.personligergoterapi.dk
Som ergoterapeut glæder jeg mig altid over at se børn med deres skoletaske båret rigtigt på ryggen.
Jeg vil gerne anbefale skoletasker fra JEVA, da modellerne er gennemtænkte og afprøvede gennem mange år.
Skoletaskerne er lette for børn selv at betjene, de har mange gode detaljer, og der er størrelser, som passer til alle børn.
Mine øjne fanges ofte af børn, hvor taskerne ikke passer i størrelsen, f.eks. den lille pige med skoletasken, som hun er lige ved at gå bagover for at bære, da den er alt for stor bagud.
Eller den større dreng som har løsnet skulderstropperne så meget, at tasken hænger alt for løst på hans ryg og bagdel.
De mindre børn som cykler med jakken åben og tasken på skuldrene, men ingen remme er strammet – alt flagrer omkring dem.
Jeg ser desværre også eksempler på, at taskerne er så høje ved nakken, at barnet ikke kan se sig ordentligt for hverken til siden eller bagud.
Man skal passe på, at skoletasken ikke bliver for tung. Husk på at tasken vejer noget i sig selv - det gør madpakke, penalhus, bøger, tablet, gymnastiktøj og selv en tom vandflaske også.
Derfor er JEVA’s tasker et godt valg, da de fra starten ikke vejer ret meget: fra 580 – 985 gram. Den gode ergonomi og vægtfordeling hænger også sammen med den lave vægt.
Lær dit barn at rydde op i tasken dagligt, så kun det nødvendige kommer med i skole.
Det er ligeledes vigtigt at stramme skulderstropperne, når tasken er på ryggen, så den passer til barnets påklædning både sommer og vinter, samt altid at spænde brystremmen så skulderremmene ikke glider ud over skuldrene og også gerne mavebæltet, hvis tasken har et.
Det er nemt at bruge en JEVA skoletaske rigtigt, og du vil få fuld udnyttelse af det ergonomiske design, hvis du følger Helles vejledning i denne lille video, hvor hun indstiller en BEGINNERS skoletaske, så den sidder ergonomisk korrekt på vores søde lille model.
FOAM-BACK-ryggen finder du på vores skoletasker BEGINNERS og INTERMEDIATE.
Vi har i samarbejde med en kiropraktor udviklet vores populære FOAM-BACK, og den er blevet en succes blandt skolebørnene på grund af sine mange egenskaber:
Senere udviklede vi vores SUPPORT-BACK, som altid har 3 eller 4 støttepunkter, der understøtter ryggens bevægelser præcis der, hvor behovet er. Materialet er skum med mesh på toppen, som er blødt og samtidig meget slidstærkt.
SUPPORT-BACK bruger vi på skoletaskerne START-UP, U-TURN, samt rygsækkene SQUARE, SURVIVOR og SUPREME.
Rygsystemet PANEL-BACK findes på skoletasken PRACTISED og rygsækkene BACKPACK og BACKPACK XL.
Som navnet siger, er dette rygstøttesystem formet i paneler, der er bløde, samtidig med at de støtter ryggen optimalt i en lang linje fra skuldre til lænd. Denne ryg har samtidig en god ventilation, da panelerne er lavet i mesh.
Fælles for alle vores ergonomiske rygstøttesystemer er, at vi undgår opbygninger, der generer nakke og baghoved, dermed bibeholder barnet sin frie bevægelighed.
Vores rygstøttesystemer opfylder alle de samme krav til korrekt ergonomi.